• Panasonic Pro Partner
  • Over 50.000 kunder
  • Landsdækkende montage
  • Gratis levering på alt
  • Loyalitetsgaranti

Man kan have mange spørgsmål omkring varmepumper. Vi har her samlet de fleste spørgsmål som vi ofte bliver stillet. Hvis dit spørgsmål ikke blev besvaret, kan du altid ringe til os på: 71999493 eller sende en mail til på salg@novasolar.dk


Generelle Spørgsmål

Hvem er NovaSolar

NovaSolar A/S – Vi er Danmarks “nok bedste” eksperter inden for varmepumper.
Vi har i mange år beskæftiget -og specialiseret os i alt inden for luft/luft samt luft/vand varmepumper.
Når du køber en varmepumpe, eller bestiller service hos NovaSolar, så kan du være sikker på at du får en erfaren og dygtig montør, da vi ikke bruger underleverandører.

NovaSolar er KMO godkendt og VE certificerede og har mange års erfaring med installation og servicering af en række varmepumper.
Vi har gennem vores tid, monteret og serviceret over 10.000 varmepumper rundt i hele landet, og arbejder for at vi får monteret og serviceret mange, mange flere!

Hvilken varmepumpe skal jeg vælge?

Du skal vælge en varmepumpe som kan opfylde dine behov uden at være overdimensioneret.
- Flere faktorer fortæller hvad en varmepumpe kan og ikke kan, de to vigtigst er SCOP værdien og hvor stor en kapacitet varmepumpen har.
- Hvis du er i tvivl om hvilken varmepumpe du skal vælge, så ring til os på 71 99 94 93.

Behøver jeg virkelig at få foretaget et årligt serviceeftersyn på min varmepumpe?

I Danmark er det et lovkrav, at man får foretaget et årligt serviceeftersyn på varmepumper med mere end 1 kilo kølemiddel. Desuden opretholder du producentens garanti når du får foretaget et årligt serviceeftersyn.

Hvad koster et lovpligtigt eftersyn på min varmepumpe?

Medmindre der er gået noget i stykker på anlægget, skal det ikke koste mere end 1.000-1.300 kr. Hos NovaSolar kan du altid få et serviceeftersyn til kr. 995,-

Kan jeg styre min varmepumpe med min Smartphone?

Ja, hvis du tilkøber en AirPatrol eller Melissa M-climate kan du styre din varmepumpe via en gratis app på din smartphone. AirPatrol og Melissa M-climate virker med alle typer varmepumper, som vi forhandler.

Hvad koster en varmepumpe at vedligeholde?

Som udgangspunkt er der ingen uforudsete udgifter mht. vedligehold af en varmepumpe. Ifølge loven skal man have et årligt serviceeftersyn, det koster omkring 1000-1300 kr. Udover det, er det ingen udgifter til vedligehold.

Hvor lang tid holder min varmepumpe?

Hvis du får foretaget et årligt serviceeftersyn og har købt en varmepumpe fra et kendt mærke som f.eks. Panasonic, Mitsubishi, Daikin eller Wilfa så kan din varmepumpe holde op til 10-15 år.

Må jeg selv montere min varmepumpe?

Som udgangspunkt anbefaler vi ikke at du monterer varmepumpen selv. Du må som privatperson gerne selv opsætte varmepumpen, men det er ulovligt at tilslutte varmepumpen selv, hvis ikke man er uddannet køletekniker med KMO-certificering, og VE godkendelse.
Vores erfaring siger: De penge, som man bruger på at få en professionel fagmand til at montere sin varmepumpe, er godt givet ud.

Luft til luft varmepumper

Hvad er forskellen på en luft til luft varmepumpe og en luft til vand varmepumpe?

En Luft til Luft varmepumpe er en varmeløsning til opvarmning af rum. Den er en perfekt erstatning af elradiator. Luft til Luft varmepumper er meget mindre end en Luft til Vand varmepumpe, og varmer luften op i stedet for vand, hvilket er grunden til at de hedder “Luft til Luft” varmepumpe.

Hvor skal jeg placerer min varmepumpe?

I det rum du vil have opvarmet hurtigst og opholder dig mest. - En varmepumpe kan opvarme store arealer, men varmen vil altid være højere jo tættere man befinder sig på varmekilden.

Kan jeg få energitilskud ved køb af en luft- til luft varmepumpe?

Måske, reglerne for energitilskud ændre sig efter hvad Energistyrelsens forskrifter, dog skal den varmepumpe du køber være på Energistyrelsens varmepumpeliste. Den kan du finde her:
http://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/varmepumpelisten
Du kan følge med i reglerne for energitilskud på vores infoside

Er det en god idé at montere udedelen i loft eller væg?

NEJ, det er en meget dårlig idé at montere udedelen i loft eller væg. Udedelen har brug for masser af frisk luft og derfor er det bedst at placere udedelen der hvor fabrikanten siger, at den skal stå.
Du kan læse mere om professionel montering her

Hvorfor skal jeg vælge en varmepumpe til mit sommerhus?

Fordi med en varmepumpe kan du holde dit sommerhus frostfrit om vinteren, samtidigt vil en varmepumpe forbedre indeklimaet markant. Som prikken over i'et er en varmepumpe op til 4 gange så energieffektiv som alm. elvarme.

Hvilken varmepumpen skal jeg vælge til mit sommer- eller fritidshus?

Vi anbefaler sommerhus modellerne fra Panasonic eller Mitsubishi.
Panasonic´s NE-serie er udviklet til sommer- og fritidshuse i norden og har blandt andet en funktion, der

Vedligeholdelse af en varmepumpe

Hvad kan jeg gøre for at min varmepumpe holder længer?

Hvis du har en luft til vand varmepumpe er der ikke meget du kan gøre selv, men hvis du har en luft til luft varmepumpe er der et par basale ting du kan gøre for at sikre dig at den køre optimalt.
I varmepumpens indedel sidder der nogle filtre, vi anbefaler at man renser dem ca. 1 gang hver 3. måned. Så undgår du at det støv og snavs som varmepumpen filtrerer ud af luften, sætter sig i varmepumpen og nedsætter dens cirkulations evne.
Hold din udedel fri fra blade, grene, og lignende, så du ikke risikere at de kommer ind i blæseren og beskadiger den.
Læs din brugsanvisning, så du ved hvordan du opererer varmepumpen korrekt.

Luft til vand varmepumper

Hvad er forskellen på en luft til vand varmepumpe og en luft til luft varmepumpe?

En Luft til Vand varmepumpe er en varmeløsning til både rumopvarmning og varmt brugsvand. Den er altså egnet som en perfekt erstatning af fyr og fjernvarme. Luft til Vand varmepumper er meget større end en luft til luft varmepumpe, og varmer vand op i stedet for luft, hvilket er grunden til at de hedder “Luft til vand” varmepumpe.

Hvor meget kan jeg spare med en luft til vand varmepumpe?

Ifølge Energistyrelsen kan man, som tommelfingerregel, spare 50% af sin varmeregning ved at skifte fra olie- eller gasfyr til luft til vand varmepumpe. Har du et velisoleret hus og/eller har gulvvarme, kan din besparelse, ifølge Energistyrelsen, være helt op til 70%.
Du kan derfor meget hurtigt tjene din investering i en luft til vand varmepumpe hjem, ved hjælp af den årlige besparelse du kommer til at opleve efter du har fået installeret en luft til vand varmepumpe.

Kan jeg få energitilskud ved køb af en luft- til vand varmepumpe?

Måske, reglerne for energitilskud ændre sig efter hvad Energistyrelsens forskrifter, dog skal den varmepumpe du køber være på Energistyrelsens varmepumpeliste. Den kan du finde her:
http://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/varmepumpelisten
Du kan følge med i reglerne for energitilskud på vores infoside

Hvor stor en varmepumpe skal jeg bruge?

Du bør altid lade dig rådgive omkring hvor stor en varmepumpe du har behov for, så du ikke ender med en overdimensioneret model. Vi tager på gratis konsulentbesøg for at sikre at vores kunder altid får den helt rigtige løsning.
Du kan læse mere om processen her
Eller ring til os på: 71 99 94 93

Varmepumpe tilbehør

Hvad er en Melissa Climate/AirPatrol GSM modul?

Melissa Climate og AirPatrol er et tilkøbsprodukt til de varmepumper som ikke har indbygget WiFi. Disse moduler tillader dig at styre din varmepumpe fra din mobil via en gratis app, som følger med.
På denne måde kan du fjernstyre din varmepumpe, så du f.eks. kan varme dit sommerhus op inden du køre ud mod det, så du kommer frem til et varmt hus.

Hvorfor købe en varmepumpeskjuler?

En varmepumpeskjuler beskytter din varmepumpe mod vind og vejr, så der ikke kommer grene og blade ind i maskineriet
Derudover er designet rent og udtryksmæssigt fuldendt. Du kan også male skjuleren så den matcher farven på dit hus.

Bør jeg montere min varmepumpe på fødder eller vægbeslag?

Vi anbefaler, at man får udedelen monteret mindst 10 cm over jordhøjde og mindst 10 cm ud fra væg. Men ud over det, så har du meget stor frihed i henhold til hvor du vil placere udedelen. Fødder er det meste normale hvis du har et plan område hvor varmepumpen kan stå stabilt, men hvis dette ikke er muligt kan udedelen også monteres på en væg ved hjælp af et vægbeslag.

Begreber

Hvad betyder SCOP værdien?

SCOP værdien viser hvor energieffektiv varmepumpen er over et helt år. En varmepumpe med en SCOP værdi på over 3,5 er meget energieffektiv.

Hvad betyder COP værdien?

COP værdien er den gamle måde at måle hvor energieffektiv en varmepumpe er. Nu bruges der SCOP værdi som viser varmepumpens effektivitet over et helt år.

Hvad er KMO?

KMO står for "Kølebranchens MiljøOrdning" og er en brancheforening for alle danske virksomheder der arbejder med kølemiddel, da forkert behandling kan lede til alvorlige miljøskader.
Hvis en virksomhed er "KMO-certificeret" betyder det at den virksomhed lever op til de kvalitetskrav som branchen stiller, for sikker og forsvarlig kølemontering.
NovaSolar har været KMO-certificeret lige siden vi startede tilbage i 2014

Hvad er VE?

VE-godkendelsesordningen er Energistyrelsen kvalitetsstempel af virksomheder der arbejder med Vedvarende Energi (deraf VE)
De arbejde for at vi i Danmark for en grøn omstilling af energisektoren. Hertil er NovaSolar en forløber for den grønne omstilling. Vi har længe arbejdet med solceller og ligeledes har vi været VE godkendt iht. solceller, lige så længe som virksomheden har eksisteret.
Da VE udviddede til også at dække over varmepumper, var NovaSolar først i køen til at blive opkvalificeret til at leve op til de højeste energi og kvalitetskrav, og i dag er NovaSolar VE godkendt på både varmepumpe og solceller området.

Produktet er tilføjet til sammenligningen. Gå til sammenligning Fortsæt med at shoppe