Luft til luft varmepumpe placering
Hos NovaSolar anbefaler vi, at indedelen af din luft til luft varmepumpe placeres i det rum, som du først og fremmest ønsker opvarmet. Man kan med fordel placere varmepumpens indedel i boligens største og mest centrale rum. Vi anbefaler, at du placerer indedelen minimum 1,5 meter over gulvet. Ønsker du varmepumpens indedel placeret ved gulvet, anbefaler vi, at der købes en gulvmodel. Varmepumpens udedel kan med fordel sidde på den anden sidde af ydermuren for at få en enkel og billig montering.
Læs mere om: Placering af varmepumpe
Montering af luft til luft varmepumpe
Bestiller du din luft til luft varmepumpe med montering hos NovaSolar, går der som udgangspunkt 2-3 uger fra bestilling til monteringen finder sted (alt efter sæson). Vælger du at bestille din luft til luft varmepumpe uden montering, går der 2-4 dage, inden vi afsender varmepumpen. Når du køber en standard montering af din luft til luft varmepumpe hos NovaSolar, får du desuden 4 meter rør og kabelkanal med i installationen. Er der brug for flere meter rør eller f.eks. et jordspyd, har montøren dette med ved ankomst, og du kan lave en aftale med montøren.
Læs mere om: Montering af varmepumper
Hvor meget støjer en luft til luft varmepumpe?
En luft til luft varmepumpe består af en udedel og en indedel, hvor der er stor forskel på hvor meget disse dele støjer. En indedel støjer generelt mindre end udedelen. En udedel støjer imellem 45-55 dB imens en indedel kan støje imellem 18-22 dB alt efter hvilken model der er tale om. Støj på luft til luft varmepumper kan i første omgang virke som en lille ting. Det er alligevel vigtigt at forholde sig til inden en ny varmepumpe bliver sat op og monteret. Larmer udedelen for meget i forhold til naboerne? Kommer indedelen til at larme for meget, så den er til gene? Kan den placeres i soveværelset, så man stadig kan sove? Der kan være mange spørgsmål omhandlende støj- og lydniveau på en luft til luft varmepumpe. Vi har lavet en dybdegående artikel om støjniveauet på varmepumper, som du kan finde herunder.
Læs mere om: Varmepumpe støj
Hvornår skal du vælge en luft til luft varmepumpe?
En luft til luft varmepumpe har en lav anskaffelsespris, giver god rumvarme, og virker også som aircondition / klimaanlæg og giver et et bedre indeklima, derudover vil man også kunne opleve en mærkbar økonomisk besparelse på din varmeregning. Det eneste en luft til luft varmepumpe kræver er, at du har plads til pumpens udedel på din grund. Luft til luft varmepumpen er ideel til helårshuse, sommerhus, kolonihave, værksted, erhverv, garage mv. og er til dig der nu bruger elvarme eller måske en brændeovn.
Luft til vand eller luft til luft varmepumpe?
Er du i tvivl om du skal vælge en luft til vand varmepumpe eller luft til luft varmepumpe? Dette kommer selvfølgelig an på din situation og hvilken varmeløsning du har lige nu. Har du brug for en løsning der både kan opvarme din bolig og dit brugsvand, vil en luft til vand være det rette valg ift. en luft til luft. Vi kan, gratis, komme på et konsulentbesøg og hjælpe dig med at finde ud af hvilken løsning der passer bedst til dit behov. Ønsker du at skifte fra naturgas eller oliefyr? I denne situation vil en luft til vand varmepumpe være et fornuftigt valg. Har du et mindre helårshus, og leder du efter en grøn varmeløsning supplement til din nuværende løsning, så vil en luft til luft varmepumpe være yderst fornuftig. Er du i tvivl, om hvilken type varmepumpe du skal vælge kan du læse vores artikel: Hvilken varmepumpe skal jeg vælge